Case 2: En fælles model for brug af PRO i den afklarende samtale

Hvordan kan PRO bruges konkret i den afklarende samtale? Casen viser en enkel model, der gør det lettere at strukturere samtalen og bruge PRO som aktiv støtte gennem hele forløbet.

Udfordring

I kvalitetsstandarderne anbefales det, at afklarende samtaler tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen ’Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale’. Samtidig fremgår det, at samtalen kan struktureres med inspiration fra blandt andet PRO.

Der har manglet en fælles og praksisnær model for den konkrete anvendelse af PRO i samtalen.

Løsning:

Vi har udarbejdet en praksisnær model, der integrerer PRO i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for den afklarende samtale.

Modellen viser trin for trin, hvordan PRO kan anvendes gennem hele samtalen og understøtter både struktur og faglig refleksion:

  • Kontakt: Skabe et trygt og tillidsfuldt rum 
  • Kontrakt: Aftale om samtalens mål og retning, forventningsafstemning og identificering af problemer.
  • Katalysér: Overveje målsætninger, parathed, motivation.
  • Konkretisér: Lægge en realistisk plan

Download model for brug af PRO i afklarende samtale her

Resultat / gevinst

✓ Sundhedsprofessionelle får en fælles model og fraser til anvendelse af PRO i den afklarende samtale
✓ Understøtter en struktureret og ensartet tilgang til samtalerne
✓ Kan anvendes i oplæring af nye sundhedsprofessionelle i både PRO og den afklarende samtale 

Citat: ”Det har været en god støtte at have en model at læne mig op ad, da jeg skulle i gang med afklarende samtaler med PRO” - Sundhedsprofessionel