Rygestop og nikotinstop
Stopkurser
I Center for Diabetes og Hjertesygdomme afholder vi stopkurser i grupper med 7-12 deltagere for borgere med type 2-diabetes eller hjertesygdom. Vores stopkursus hedder Nikotinstop i Naturen og er til dig, der vil kombinere stoppet med det at være uden for.
Du får inspiration til bevægelse i hverdagen, samtidig med at du arbejder henimod at opfylde dit eget ønske om at blive fri for røg, damp og nikotin. Alle kan deltage uanset alder og tidligere erfaring med nikotinstop og motion. Gruppen mødes én gang om ugen i seks uger. Hvert møde varer 2 timer.
Du har også mulighed for at få et individuelt stopforløb, som består af op til fem møder. Hvis du derefter endnu ikke er fri fra røg, damp og nikotin, men fortsat er motiveret, tilbyder vi et nyt stopforløb. Der er ingen begrænsninger på antallet af stopforløb.
Gratis tilbud i Københavns Kommune
Københavns Kommune har flere forskellige gratis tilbud om ryge- og nikotinstop.
Du kan deltage på et stopkursus, hvor du får støtte fra andre, eller du kan ringe til Stoplinien og få individuel rådgivning.
Du kan frit vælge det tilbud, der passer bedst til dig.