Type 2-diabetes og ramadan
Ramadan-café
Kom til vores Ramadan-café og hør, hvordan du passer på dig selv og din diabetes under Ramadanen.
Hør et oplæg med overlæge Kamran Akram fra Steno Diabetes Center Copenhagen.
- Hvad sker der med kroppen under faste?
- Hvordan med motion, kost, rygning/nikotin og faste?
- Hvordan skal du gøre med din medicin, hvis du faster?
Hvornår: Torsdag den 5. januar 2026 kl. 16-18
Hvor: Hans Kirks Vej 8, Kbh. N.
Hvem: Alle er velkomne og det er gratis.
Gode råd om ramadan
1. Tal med din diabetesbehandler i god tid
Vi anbefaler, at du taler med din diabetesbehandler eller din kontaktperson i Center for Diabetes og Hjertesygdomme inden ramadanen – gerne mindst to uger før ramadanen starter.
2. Fortsæt din diabetesbehandling under ramadanen
Vi anbefaler, at du fortsætter med at tage din medicin under ramadanen. Tal med din diabetesbehandler om, hvornår på dagen du skal tage din medicin.
3. Mål jævnligt dit blodsukker under ramadanen
At måle blodsukker under fasten spolerer ikke fasten. Vi anbefaler, at du måler dit blodsukker jævnligt under fasten. Fx hver 3-4 time. Tal med din diabetesbehandler om, hvor ofte du bør måle dit blodsukker under ramadan.
Video: Værd at vide om ramadan, når du har type 2-diabetes
Hør Hana fra Center for Diabetes og Hjertesygdomme interviewe Dr. Kamran Akram fra Steno Diabetes Center Copenhagen. Han fortæller blandt andet om, i hvilke situationer man bør afbryde fasten.